Red Barnet

Hjælp til skolegang

291 DKK

For 291 kr. kan vi give et barn tekstbøger, uniform samt skriveredskaber til et års uddannelse i et af vores midlertidige læringscentre.

Alt for ofte vokser verdens udsatte børn op uden chancen for at gå i skole. På den måde bliver de berøvet muligheden for at få en uddannelse, så de kan skabe en bedre fremtid for dem selv, deres børn og det samfund, de lever i. Det er især piger, der aldrig får de redskaber til at leve op til deres fulde potentiale, som skolegang kan give dem.

Heldigvis sker der fremskridt. I perioden 2000-2013 faldt antallet af børn og unge, der ikke gik i skole, fra 196 millioner til 124 millioner. Og sammen med dig tør vi godt tro på, at vi kan komme helt i mål!

Med dette gavebevis kan du være med til at sikre flere udsatte børn en fair chance. Prisen svarer til, at vi kan give et barn tekstbøger, uniform samt skriveredskaber til et års uddannelse i et af vores midlertidige læringscentre.

Børn som 10-årige Afsana fra Bangladesh, der bor med sin mor i Daulatdia-bordellet – et af de største i verden og hjem for godt 1.000 børn. Mange af dem bliver selv prostituerede. Red Barnet giver Afsana og de andre børn støtte, beskyttelse og skolegang, så de kan uddanne sig til en fremtid uden for prostitutionens fængsel.

Du kunne også være interesseret i...