SAMMEN OM AT TAGE GODT IMOD BØRN PÅ FLUGT
Med Velkomstpakken er du med til at støtte vores indsats for at tage godt imod børn, der er flygtet til Danmark. Vores indsats handler blandt andet om, at vores frivillige uddeler gavekort til familier, som er flygtet til Danmark. Med gavekortet kan de forsyne sig med tøj, babyudstyr og legetøj i en af vores genbrugsbutikker. Gavekortet deles også ud til økonomisk trængte familier i Danmark.
Denne gave er en velkomstpakke. Med den giver du børn som Daryna på fire år bedre mulighed for at klare den første tid i Danmark. Daryna flygtede med sin lillesøster, mor, moster og mormor, da krigen i Ukraine nærmede sig deres hjem.
Lige nu krydser tusindvis af børn den ukrainske grænse for at søge i sikkerhed fra krigen. Og rundtom i verden er over 35 millioner børn på flugt fra krig og konflikt.
Hver dag søger børn og deres familier sikkerhed her i Danmark. De er typisk flygtet med det tøj, som de allerede havde på og har kun de ejendele med, som de selv kunne bære. Derfor mangler mange af dem tøj, udstyr og legetøj.
Du kan være med til at give børn, der er flygtet til Danmark, netop det.
Tak, fordi du står på børnenes side sammen med os.
Dette er et print-selv produkt. Du modtager gavebeviset på din mail ved køb.