Sådan fungerer det

Når du køber et gavebevis fra Red Barnet, støtter du ikke blot børn i nød. Du får også en flot julegave, som du kan give til mor, far, bedstemor, bedstefar, eller en anden, du holder af. Du bestemmer selv designet på dit gavebevis – tegn en tegning sammen med dit barn eller vælg en af vores illustrationer. Gavebeviset kan klippes ud og bruges som julepynt, så I altid kan mindes, hvordan dig og dine nærmeste var sammen om at give denne jul.

1. Vælg, hvordan du vil købe dit gavebevis
Du kan enten vælge mellem de gavebeviser, vi allerede har sammensat for at gøre det nemt og hurtigt for dig. Hvis du sidder sammen med dine børn, kan du prøve at sammensætte dit gavebevis via børnenes julemaskine. Put julegodter i maskinen og se, hvor meget nødhjælp, vi sammen kan give udsatte børn i stedet. I byg-selv-maskinen bestemmer du selv, hvor mange penge, du vil støtte med (minimumspris 100 kr.).

2. Vælg, hvilket design dit gavebevis skal have
Hvis du har børn, kan det være oplagt at vælge et gavebevis, de kan være med til at udsmykke: tegn en tegning af den hjælp, I gerne vil give til børn i nød, forbind stregerne på prik-tegningen eller farvelæg vores sort/hvid-tegning.

3. Vælg post eller print-selv
Du kan enten vælge at få dit gavebevis tilsendt med posten – i papir af god kvalitet og med en flot gavekuvert, der kan bruges som indpakning (29 kr.), eller du kan vælge en version, du selv kan printe (gratis).

4. Giv dit gavebevis til en, du holder af
Når du har modtaget gavebeviset, kan du udsmykke det, som du ønsker – gerne sammen med børn eller andre barnlige sjæle. Pak derefter gavebeviset ind og forær det til en, du holder af. Brug det som adventsgave, julegave, mandelgave – eller noget helt fjerde.

5. Del på sociale medier
Del dit gavebevis på sociale medier med hashtagget #SammenOmAtGive. I januar kårer vi de tre gaveviser, der er blevet udsmykket på bedste og mest kreative vis. Vinderne får hver et gavekort på 1.000 kr. til nordal.dk.

6. Pengene går til børn i nød
Pengene, du har givet for dit gavebevis, går til Red Barnets arbejde for børn i nød. På den måde er du og den person, du giver gavebeviset, sammen om at give livreddende hjælp til nogle af de meste sårbare og udsatte børn her i verden. I er sammen om at give mad til børn, der sulter. I er sammen om at sikre husly til børn ramt af naturkatastrofer. I er sammen om at beskytte ensomme børn på flugt, uden en mor eller far til at passe på dem og elske dem.

MANDELGAVEN
Med Red Barnets mandelgavespil får du ikke blot en mandelgave, der hjælper børn i nød. Du får også et sjovt spil for hele familien omkring julebordet. Klip brikkerne ud af gavebeviset, læg dem i en skål og find tusch og farveblyanter frem. Nu begynder legen. Hvem er bedst til at tegne, og hvem er bedst til at gætte? Den, der vinder mandelgaven, er overdommer. Du kan enten vælge at få tilsendt mandelgaven med posten – i papir af god kvalitet (29 kr.), eller du kan vælge en version, du selv kan printe (gratis).