Sweater til børn med rensdyr – strikkeopskrift

39 kr.

Du bestemmer selv prisen, dog minimum 39 kr.


152 kroner svarer f.eks. til, at vi kan købe en vifte af livreddende vaccinationer for to børn, inkl. mæslinger, tuberkulose, polio og hepatitis B. 

kr.

Så er den her. Årets familiesweater fra Studio Cré, som kan strikkes til alle medlemmer i familien – eller til en du holder af, som trænger ekstra meget til sådan en sweater i år. Du finder også Familiesweateren til voksne på Red Barnets webshop. Sweateren strikkes oppefra og ned med rundt bærestykke efter diagram. Alle udtagningerne i bærestykket ligger i selve diagrammet.

Du kan lege med mønsterfarverne og gøre din sweater ekstra julet, men du kan også gå efter et look, der holder hele vinterhalvåret. Sweateren skifter karakter alt efter dine farvevalg. Vælger du eksempelvis at strikke sweateren med samme bund- og kantfarve og kun én neutral mønsterfarve, får du et roligt udtryk, der emmer af vinterlig hygge. Du kan også helt droppe mønsteret og strikke dig en fin ensfarvet sweater.

Husk at prøve sweateren på undervejs i strikkeprocessen, så du kan tilpasse både længden på krop og ærmer til modtageren.

Detaljer:

Størrelser: 2 (4) 6 (8) 10 år

Overvidde: 66 (69) 74 (81) 84 cm

Garn: én tråd Peruvian Highland Wool fra Filcolana

Vejledende rundpinde: 4,5 mm til ribkanter og 6,0 mm til resten

Strikkefasthed: 16 masker x 20 omgange = 10 x 10 cm
på pinde 6,0 mm i mønsterstrik (efter opskyl og tørring)

Garnmængder: Bundfarve: 200 (250) 250 (300) (300) g
Kantfarve: 50 (50) 50 (50) 50 g

Mønsterfarver: Du bruger ganske få gram per mønsterfarve,
og vi anbefaler, at du leder i dine rester.