Forkæl en du holder af – eller dig selv – med en flot mulepose med et stærkt budskab.
LINE JENSEN X RED BARNET: “RED ALLE BØRNENE”
Sådan står der på den nye mulepose, som vores fantastiske ambassadør Line Jensen har lavet. Vi kunne ikke være mere enige. Lige nu ser vi, hvor godt børn og familier ramt af krigen i Ukraine bliver modtaget. Vi oplever en åbenhed, medmenneskelighed og en politisk vilje til at give mennesker på flugt en god modtagelse. Det er fantastisk. Men det må ikke blive en undtagelse. For det er ikke kun børn fra krigen i Ukraine, der er på flugt. Alle børn på flugt har brug for en god velkomst og en tryg tilværelse. Hvad enten de er på flugt fra Ukraine, Syrien eller et helt tredje sted. Et barn på flugt er et barn på flugt.
Du bestemmer selv prisen, dog minimum 250 kr. Giver du 291 kr., svarer det til, at vi kan hjælpe et barn på flugt med skolegang og skoleredskaber til et års uddannelse i et af vores midlertidige læringscentre.
Muleposen er mørkegrøn med koralfarvet tekst og fremstillet i økologisk fairtraide bomuld.
Muleposen er fremstillet af 210 grams twill vævet økologisk fairtrade bomuld.
Forstærket ved stresspunkter og designet med en kile i bunden for en mere rummelig taske.
Størrelse: 42cm høj x 38cm bred. Bund: 7cm. Hank: 66cm